{"id":124287,"date":"2023-10-01T16:42:33","date_gmt":"2023-10-01T23:42:33","guid":{"rendered":"https:\/\/jonestown.sdsu.edu\/?page_id=124287"},"modified":"2023-10-27T14:32:27","modified_gmt":"2023-10-27T21:32:27","slug":"jim-jones-som-karismatisk-leder","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/jonestown.sdsu.edu\/?page_id=124287","title":{"rendered":"Jim Jones som karismatisk leder (Dansk)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>I f\u00f8lgende studieretningsprojekt unders\u00f8ges, hvordan Jim Jones form\u00e5r at opn\u00e5 den dedikeret f\u00f8lgerskare, som han gjorde. Opgavens form\u00e5l er at unders\u00f8ge Jim Jones som karismatisk leder, samt hvordan hans retoriske evner udvikler sig gennem tiden. F\u00f8rst i opgaven, vil der redeg\u00f8res for Peoples Temple som en sekt, samt Max Webers teori om karisma. Herefter vil der v\u00e6re en komparativ retorisk analyse af Jim Jones\u2019 sidste tale \u201dThe Death Tape\u201d, samt to selvvalgte taler af hans; \u201dFaith Without Works Is Dead\u201d og \u201dWho Are The Real Radicals?\u201d. I analysen vil der l\u00e6gges fokus p\u00e5 Jim Jones\u2019 brug af sproglige virkemidler. Dern\u00e6st vil der v\u00e6re en diskussion af, hvilke forhold i det amerikanske samfund der kan medvirke til at forklare, hvorfor Peoples Temple fik s\u00e5 mange f\u00f8lgere. Afslutningsvis vil der v\u00e6re en vurdering af, hvorfor Peoples Temple stadig virker fascinerende og appellerende p\u00e5 folk. Der kan ud fra opgavens resultater konkluderes, at Peoples Temple var en sekt med en dybt karismatisk leder med sine retoriske evner p\u00e5 plads. Gennem Jim Jones\u2019 taler havde han evnen til at kontrollere og manipulere sine tilh\u00e6ngere ved hj\u00e6lp af sproglige virkemidler. Peoples Temple blev grundlagt i en periode med flere politiske og sociale problemer i USA og mange mennesker s\u00f8gte derfor et f\u00e6llesskab som dette. Bev\u00e6gelsen virker stadig fascinerende i dag, grundet det historiske perspektiv og sektens relevans for nutidens samfund. <\/a><\/p>\n

Indledning<\/strong><\/p>\n

\u201dTired of people\u2019s lives in my hands and I certainly don\u2019t want your life in my hands and I\u2019m going to tell you, Christine, without me, life has no meaning.\u201d[1]<\/sup><\/a> S\u00e5dan l\u00f8d det fra den karismatiske leder, Jim Jones, f\u00e5 minutter f\u00f8r, at han fik over 900 mennesker til at beg\u00e5 kollektivt selvmord den 18. november 1978. Peoples Temple og Jonestown var en tragisk og kontroversiel episode i moderne amerikansk historie, der stadig den dag i dag v\u00e6kker f\u00f8lelser og debat. Men hvordan form\u00e5r Jim Jones at opn\u00e5 denne dedikeret f\u00f8lgerskare, som han gjorde? Var det hans retorik, karismatisk side, den frav\u00e6rende velf\u00e6rdsstat i USA eller alle tre ting p\u00e5 en gang? I dette studieretningsprojekt vil der redeg\u00f8res for, hvorvidt Peoples Temple var en sekt eller kult. Der vil ogs\u00e5 i redeg\u00f8relsen, v\u00e6re gjort rede for Max Webers teori om karisma. I projektets analyse vil der v\u00e6re en retorisk komparativ analyse af \u201dThe Death Tape\u201d af Jim Jones, samt to selvvalgte taler \u201dFaith Without Works Is Dead\u201d og \u201dWho Are The Real Radicals?\u201d I analysen ligges der et henblik p\u00e5 Jim Jones evne til at opn\u00e5 en dedikeret f\u00f8lgerskare som leder af Peoples Temple, samt et analytisk fokus p\u00e5 Jim Jones\u2019 brug af sproglige virkemidler. Herefter vil der v\u00e6re en diskussion af, hvilke forhold i det amerikanske samfund, som kan medvirke til at forklare, hvorfor Peoples Temple fik s\u00e5 mange f\u00f8lgere. Til sidst vil der v\u00e6re en vurdering med inddragelse af Rolling Stone artiklen; Jonestown: 13 Things You Should Know About Cult Massacre af, hvorfor Peoples Temple stadig virker fascinerende og appellerende p\u00e5 folk i dag, samt en afslutningsvis konklusion af projektets resultater.<\/p>\n

Kult eller sekt?
\n<\/strong>
\nOfte, n\u00e5r en nyreligi\u00f8s bev\u00e6gelse eller minoritetsreligion opst\u00e5r, s\u00e5 vil de store majoritetsreligioner gerne betegne dem som enten en kult eller sekt. Dette kan ogs\u00e5 ofte v\u00e6re en negativ betegnelse at s\u00e6tte over en nyreligi\u00f8s bev\u00e6gelse, men s\u00e5dan kategoriseres de ofte. Dette var ogs\u00e5 tilf\u00e6ldet ved Peoples Temple. Hvad var Peoples Temple s\u00e5? Kult eller sekt?<\/p>\n

F\u00f8rst er det vigtigt at forst\u00e5, hvad Peoples Temple er. Den amerikanske nyreligi\u00f8sbev\u00e6gelse, Peoples Temple, bliver dannet i 1954 i Indianapolis, Indiana. Det er en bev\u00e6gelse der havde et tydeligt fokuspunkt p\u00e5 racelighed i et retf\u00e6rdigt samfund og overvindelse af fattigdommen i Amerikas samfund. Gruppen oprettes og ledes af Jim Jones. Jim Jones har en vision om et integreret samfund og menighed. Et flertal af templets oprindelige medlemmer er unge afroamerikanere, der k\u00e6mper for borgerrettigheder, og unge universitetsstuderende, der s\u00f8ger efter et f\u00e6llesskab. Jim Jones pr\u00e6dikere ofte om en form for apostolisk socialisme. Han blander sociale bekymringer med troshelbredelser og dermed ogs\u00e5 en entusiastisk tilbedelsesstil fra de sorte kirker. Medlemmerne opfordres af Jim Jones til at leve i et samfund sammen. Templet starter i Indianapolis, men det ender i Jonestown, Guyana.<\/p>\n

En kult er en religion, hvor medlemmerne er l\u00f8st organiserede og tilknyttede. Medlemskabet er ikke eksklusivt, og tilh\u00e6ngerne er ofte medlemmer af flere religioner.[2]<\/sup><\/a><\/p>\n

De mennesker der bliver en del af en kult, er ofte mennesker, der er s\u00f8gende og tager ting fra de forskellige religioner og sammens\u00e6tter dem, s\u00e5 de passer bedst muligt til dem. I en kult er det op til hvert medlem, hvad de vil tro p\u00e5. Kultmedlemmer h\u00e6vder ikke at have den absolutte sandhed og dermed afviser de ikke andre religioners sandhedskrav. \u201dMedlemskab af en kult er bare et aspekt af tilh\u00e6ngerens liv og for det meste ikke det dominerende. Dette betyder ikke, at kulten ikke er vigtig, men at den har mindre indflydelse i det store hele.\u201d[3]<\/sup><\/a> Kultmedlemmer forholder sig ofte fredeligt til omverdenen, selvom de kan v\u00e6re i opposition til majoritetssamfundets religion.<\/p>\n

Men selvom kult og sekt er to ord, som ofte bruges i samme kontekst, s\u00e5 er de markant forskellige fra hinanden. \u201dEn sekt er en t\u00e6t sammenknyttet religion, som ser sig selv i kontrast til majoritetssamfundet.\u201d[4]<\/sup><\/a> Modsat en kult, s\u00e5 g\u00f8r en sekt krav p\u00e5 at have den absolutte sandhed og at sekten er den eneste vej til frelsen. Medlemmerne af en sekt er ogs\u00e5 ofte udbrydere fra store majoritetsreligioner, hvor de enten har haft en konflikt eller uden held har s\u00f8gt \u00e6ndringer i religionen. Derfor g\u00f8r sekter ogs\u00e5 ofte noget stort ud af at missionere og overbevise andre om deres sandhed og trosforestillinger. Sekter har derfor ogs\u00e5 en st\u00f8rre tendens til ekstremisme, grundet religionens rolle er s\u00e5 dominant og derfor overskygger andre sociale roller. Dette er ogs\u00e5 grunden til, at sektmedlemmer er s\u00e5 t\u00e6t knyttet og deres b\u00e5nd mellem hinanden er s\u00e5 fort\u00e6ttede.<\/p>\n

Medlemmerne i en sekt har ogs\u00e5 ofte en tendens til at v\u00e6re skeptiske overfor verdslige institutioner s\u00e5som skoler, medier, hospitaler, demokrati og milit\u00e6r. Dette er grunden til, at de fleste sekter lever et isoleret liv, s\u00e5 langt v\u00e6k fra omverdenen som muligt. Derfor har sekter ogs\u00e5 tit deres egne former for skoler, b\u00f8rnehaver, opholdssteder og boligkomplekser. De skaber deres eget samfund indenfor sekten og dens medlemmer. De gifter sig og danner ogs\u00e5 ofte par kun med sektens andre medlemmer. De undg\u00e5r majoritetssamfundet og omverdenen s\u00e5 meget som muligt.<\/p>\n

Det er s\u00e6rdeles tydeligt at tyde, hvilken en af de to begreber Peoples Temple ligger under. Peoples Temple var uden tvivl en sekt. Medlemmerne af Peoples Temple levede sammen under et t\u00e6tknyttet samfund, da de var utilfredse med det amerikanske majoritetssamfund og fors\u00f8gte at oprette deres eget samfund. Medlemmerne troede p\u00e5, at Jim Jones og sekten var deres sandhed og deres vej til frelsen. Sekten tog ogs\u00e5 ofte ud med store busser til de forskellige amerikanske stater for at missionere om deres religion. Busserne havde ofte flere medlemmer med hjem, end de havde derud. Det var den effektiveste m\u00e5de, Jim Jones skaffede nye medlemmer p\u00e5. Medlemmerne af Peoples Temple s\u00e5 ofte Peoples Temple som en stor t\u00e6t familie. Peoples Temple havde et rehabiliteringscenter for misbrugere, et bosted for hjeml\u00f8se, en gratis l\u00e6geklinik og en t\u00f8jindsamling til de fattige. Han gav folk et sted at h\u00f8re til udenfor majoritetssamfundet. Peoples Temple havde deres eget samfund, grundet deres uenighed og mistillid til de verdslige institutioner og Amerikas samfundsform.<\/p>\n

Max Webers teori om karisma<\/strong><\/p>\n

Den tyske sociolog og \u00f8konom, Max Weber (1864 – 1920), har haft en betydelig indflydelse indenfor religionsvidenskab og samfundsvidenskaberne. Max Weber og andre sociologer fra hans tid interesserede sig generelt ikke meget indenfor religion, da mange mente, at religion ville forsvinde i takt med samfundets \u00e6ndringer. Dette mente Weber ogs\u00e5, men alligevel arbejdede han med religionssociologi. \u201dHan var is\u00e6r interesseret i religionernes udvikling samt i religi\u00f8s handling som en s\u00e6rlig form for social handling.\u201d[5]<\/sup><\/a><\/p>\n

I hans v\u00e6rk Wirtschaft und Gesellschaft (1922) pr\u00e6senterer Max Weber hans model over de tre rene typer af legitim autoritet. I hans model beskriver hans s\u00e5ledes tre idealtypiske autoritetsformer; rationel autoritet, traditionel autoritet og karismatisk autoritet. Modellen er udviklet til at analysere b\u00e5de religi\u00f8se og sekul\u00e6re ledere.<\/p>\n

Typologien over de tre rene typer legitim autoritet er en af Webers mest kendte. Med autoritet forst\u00e5s magtud\u00f8velse, der betragtes som legal, begrundet og acceptabel af dem magtens ud\u00f8ves over. Dermed adskiller autoritet sig fra magtud\u00f8velse baseret p\u00e5 tvang.[6]<\/sup><\/a><\/p><\/blockquote>\n

Den f\u00f8rste af de tre idealtypiske former for autoritet er rationel autoritet. Den rationelle autoritetsform forbandt Max Weber med fremv\u00e6ksten af det moderne samfund. Den hviler p\u00e5 regler og love. Denne form for autoritet kan is\u00e6r ses ved f.eks. styring af demokratiske stater. Traditionel autoritet er den form for autoritet, der hviler p\u00e5 tradition samt vane. Den hviler mere p\u00e5 tradition og vane end den rationelle autoritet.\u201dEt eksempel p\u00e5 overvejende traditionel autoritet kunne v\u00e6re et monarki, hvor magten g\u00e5r i arv.\u201d[7]<\/sup><\/a><\/p>\n

Den karismatiske form for autoritet skiller sig yderst ud fra de ovenst\u00e5ende former. Den er kendetegnet ved at v\u00e6re baseret p\u00e5 lederens personlige egenskaber og derfor ikke lov og tradition. Karisma er et karaktertr\u00e6k, der ikke er opn\u00e5eligt for alle og enhver. Den karismatiske leder findes ofte i nye religi\u00f8se bev\u00e6gelser, hvor de legimiterer deres autoritet med deres egne ekstraordin\u00e6re evner. En leder med karisma kaldes ogs\u00e5 karismab\u00e6reren.<\/p>\n

Men hvad er karisma? Webers sociologiske forst\u00e5else af karisma er, hvor \u201dkarisma betragtes ikke som en iboende egenskab hos en leder, men derimod som noget hans tilh\u00e6ngere till\u00e6gger ham gennem anerkendelse og tro p\u00e5, at han besidder ekstraordin\u00e6re evner.\u201d[8]<\/sup><\/a> Weber mener ogs\u00e5, at det ikke er s\u00e5 vigtigt, om den karismatiske leder er oprigtig, men at det er tilh\u00e6ngernes vurdering af lederens autoritet, som er afg\u00f8rende. S\u00e5 if\u00f8lge den sociologiske forst\u00e5else, dannes en karismatisk leder i et socialt samspil mellem leder og tilh\u00e6ngere.\u00a0 Derfor dannes den karismatiske leder kun i kraft af sine tilh\u00e6ngere, derfor kan hans tilh\u00e6ngere ogs\u00e5 fratage ham autoriteten igen. Derfor er den karismatiske autoritetsform ogs\u00e5 en meget ustabil autoritetsform.<\/p>\n

En karismatisk leder \u00f8nsker ogs\u00e5 ofte at udrette forandringer. De vil gerne tilf\u00f8je noget nyt til det, som de f\u00f8lger, at der mangler.<\/p>\n

De karismatiske lederes mission bliver revolution\u00e6r, da de ofte tager afstand fra eksisterende normer og \u00f8nsker at komme med nye tolkninger af kendte religi\u00f8se ideer eller opfordrer til social forandring.[9]<\/sup><\/a><\/p><\/blockquote>\n

Der findes tre udformninger af karisma. Det er magisk karisma, profetisk karisma og heroisk karisma. Magisk karisma er, n\u00e5r en leder har ekstase og ekstraordin\u00e6re evner eller kr\u00e6fter, hvor det kan opn\u00e5 en form for magisk niveau. Profetisk karma er, n\u00e5r karismab\u00e6reren enten udsteder nye love eller kommer med guddommelige bud rettet mod karismab\u00e6rerens f\u00f8lgere. Den heroiske form for karisma er, n\u00e5r lederen udviser heltemod mod f\u00f8lgerne og er en form for heroisk beskytter.<\/p>\n

Men n\u00e5r det karismatiske styre har eksisteret l\u00e6nge, s\u00e5 kan nogle af de tr\u00e6k, som karakteriserer den rene form for karismatisk styre forsvinde. Max Weber h\u00e6vder flere teorier indenfor rutiniseringen af karisma. Disse teorier behandler, hvordan den personlige karismatiske autoritet kunne omdannes til et mere stabilt og solidt lederskab. Dette ville ske, hvis bev\u00e6gelsen fik en mere skrukturet \u00f8konomi og mistede sin revolution\u00e6re karakter, samt evnen til at skabe forandring. Her g\u00e5r karismaen fra at v\u00e6re en personlig gave til at v\u00e6re en kvalitet, der eventuelt kunne overdrages og betegnes derfor som arvekarisma eller embedskarisma. Nogle bev\u00e6gelser \u00f8nsker dette, mens andre fors\u00f8ger at undg\u00e5 dette. Rutiniseringen af karisma kan undg\u00e5s p\u00e5 flere m\u00e5der, som ved at ops\u00f8ge eller udpege en ny karismatisk leder.<\/p>\n

Analyse<\/strong><\/p>\n

Jim Jones grundlagde i midten af 1950\u2019erne, den religi\u00f8se bev\u00e6gelse, Peoples Temple. Jim Jones var kun 24 \u00e5r, da han grundlagde Peoples Temple og Jim Jones holdt pr\u00e6dikener fra den allerf\u00f8rste dag og lige indtil den sidste dag med \u201dThe Death Tape\u201d. Jim Jones er kendt for hans mange pr\u00e6dikener, hvor han har en evne som karismatisk leder til at kunne tiltr\u00e6kke tusindvis af tilh\u00e6ngere til sin bev\u00e6gelse, gennem hans overbevisende og lidenskabelig talestil. Han er i stand til at kunne engagere sine tilh\u00f8rere og overbevise dem om hans synspunkter gennem hans pr\u00e6dikener og hans retorik. Jim Jones bruger b\u00e5de religi\u00f8s og socialistisk retorik for at appellere til hans tilh\u00e6ngeres idealistiske og menneskelige behov. Han taler om social retf\u00e6rdighed, lighed og kampen mod diskrimination og undertrykkelse.<\/p>\n

Jim Jones er b\u00e5de kendt for hans religi\u00f8se taler og hans politiske taler. Grundet Jim Jones\u2019 mange forskellige taler, s\u00e5 er muligheden ogs\u00e5 for at n\u00e5 ud til flere mennesker og ramme lige pr\u00e6cis deres interessepunkt. Grundet Jim Jones\u2019 meget forskellige pr\u00e6dikener, vil der derfor i denne analyse unders\u00f8ges tre af Jim Jones\u2019 pr\u00e6dikener, b\u00e5de en med henblik p\u00e5 religion, en med henblik p\u00e5 politik og hans sidste tale \u201dThe Death Tape\u201d. Talerne er fra tre vidt forskellige momenter i sektens tid, som derfor g\u00f8r det muligt at unders\u00f8ge Jim Jones\u2019 drastisk \u00e6ndrende retorik gennem \u00e5rerne.<\/p>\n

\u201dFaith Without Works Is Dead\u201d<\/strong><\/p>\n

I starten af sektens tid, december 1956, holder Jim Jones pr\u00e6diken \u201dFaith Without Works Is Dead\u201d. Talen holdes under en konvention i Chicago, hvor Jim Jones er v\u00e6rtspr\u00e6st. Talen omhandler, hvordan Jim Jones mener, at ens tro vises gennem ens gerninger. Han minder folk om, at Gud er lyset og at Gud er i kontrol over, hvad der sker og ikke sker. Han fort\u00e6ller ogs\u00e5 hans tilh\u00e6ngere, at de skal hj\u00e6lpe og opmuntre andre folk mod Gud og hans lys. Der n\u00e6vnes ogs\u00e5 i talen, hvordan helvede er et forf\u00e6rdeligt sted og man vil straffes efter sine gerninger. Han siger til hans folk, at hvis de skal v\u00e6re en del af denne cirkel, s\u00e5 skal de g\u00e5 ud to timer om ugen og vidne om Jesus Kristus som disciplene.<\/p>\n

I denne tale er den sproglige stil p\u00e5 et normalt niveau, hverken h\u00f8jt eller lavt, med formel sprogbrug enkelt gange. I talen kan der findes en del metaforisk teologi som: \u201dI like to think of God as a light in man.\u201d[10]<\/sup><\/a> Disse metaforer viser Gud med billedlig tale, som g\u00f8r Gud til en ting, som man kan se for sig, som f.eks. i det ovenst\u00e5ende citat et lys i mennesker. Dette g\u00f8r ogs\u00e5, at tonen i talen bliver mere romantiserende og sv\u00e6rmende. Der er en tydelig lidenskab for Gud at m\u00e6rke gennem talen, som Jim Jones opfordrer hans tilh\u00e6ngere til at vise for andre. Der er ogs\u00e5 et tydeligt tegn af sekt, da han \u00f8nsker, at hans tilh\u00e6ngere skal missionere for ham og skabe en endnu st\u00f8rre gruppe af tilh\u00e6ngere. Derfor er ordvalget ogs\u00e5 fyldt af ord med positiv v\u00e6rdiladning, samt mange verber for at vise handling.<\/p>\n

Jim Jones henvender sig gennem talen til talens modtagere, hans tilh\u00e6ngere. Pronomen \u201dwe\u201d bruges ogs\u00e5 ofte, for at hans tilh\u00e6ngere skal f\u00e5 denne f\u00f8lelse af, at de er et f\u00e6llesskab sammen. Der bruges ogs\u00e5 pronomen \u201dyou\u201d, hvor han \u00f8nsker, at tilh\u00e6ngeren skal f\u00f8le sig talt til. Tilh\u00e6ngerens tanker skal ligesom s\u00e6ttes i gang under talen ved direkte henvendelse. \u201dYou can always find the truth of God in the natural world around you. If you will just awaken to the realization of natural things, you can find hidden truths of God in the natural.\u201d[11]<\/sup><\/a> I dette ovenst\u00e5ende citat, er det ogs\u00e5 tydeligt at m\u00e6rke Jim Jones\u2019 karismatiske side. Han g\u00f8r tydeligt brug af profetisk karisma, da han kommer med guddommelige bud gennem hele talen til hans tilh\u00e6ngere gennem direkte henvendelse.<\/p>\n

Jim Jones stiller ogs\u00e5 i talen retoriske sp\u00f8rgsm\u00e5l omhandlende tilh\u00e6ngernes rolle i forhold til Gud; \u201dAre you to dispute God?\u201d[12]<\/sup><\/a> Her s\u00e6ttes tilh\u00e6ngerens tanker og meninger igen i gang. N\u00e5r der er disse former for direkte henvendelser til tilh\u00e6ngerne, s\u00e5 bruger Jim Jones appelformen patos, for han taler til tilh\u00e6ngerne omkring deres f\u00f8lelser til Gud. Han understreger i denne tale, hvor vigtigt Gud er og Guds k\u00e6rlighed til mennesket er. \u201dWe must find the one central theme, and that is God is love.\u201d[13]<\/sup><\/a> Jim Jones g\u00f8r ogs\u00e5 brug af appelformen etos, da han bygger p\u00e5 sin trov\u00e6rdig ved at n\u00e6vne flere hentydninger fra biblen. \u201dWe read from the book of St. John, chapter 1 and verse 8 (\u2026)\u201d[14]<\/sup><\/a> N\u00e5r han n\u00e6vner disse citater, s\u00e5 viser han sin viden indenfor Biblen og Guds ord og derfor finder folk ham mere trov\u00e6rdig og \u00f8nsker derfor at h\u00f8re og f\u00f8lge hans ord. Man kan ogs\u00e5 argumentere for, at dette er appelformen logos, da han bruger sin viden til at bygge p\u00e5 sin etos.<\/p>\n

Mange ledere, der besidder karisma, \u00f8nsker ofte at skabe forandringer. Det g\u00f8r Jim Jones ogs\u00e5. I talen \u201dFaith Without Works Is Dead\u201d n\u00e6vnes der flere gange, hvordan andre kirker g\u00f8r tingene og hvordan Jim Jones vil g\u00f8re det anderledes.<\/p>\n

Many churches today place people under condemnation and immediately remind them that they are in a terrible untoward estate, but I like to remind people that God\u2019s light is in them, but it has to be brought forth by repentance and regeneration.[15]<\/sup><\/a><\/p><\/blockquote>\n

Han fors\u00f8ger hermed at overtale hans tilh\u00e6ngere, hvordan hans m\u00e5de at g\u00f8re tingene p\u00e5, er den rigtige m\u00e5de. Han \u00f8nsker deres anderkendelse p\u00e5, at han g\u00f8r tingene p\u00e5 den rigtige m\u00e5de. Hans m\u00e5de at g\u00f8re tingene p\u00e5, bliver revolution\u00e6r. Det er at m\u00e6rke, at der er en intention bag talen. Jim Jones vil have hans tilh\u00e6ngere til at missionere for ham, vise deres tro gennem gerninger, som der gavner ham. Ved at s\u00e6tte de andre kirker op mod ham, s\u00e5 viser han ogs\u00e5, hvordan han er den rigtige vej at f\u00f8lge og ikke de andre kirker. Det er tydeligt at anskue, at denne tale er fra starten af bev\u00e6gelsens opbyggelsesfase og \u00f8nsket om noget st\u00f8rre er markant.<\/p>\n

\u201dWho Are The Real Radicals?\u201d<\/strong><\/p>\n

En af Jim Jones\u2019 kendte politiske taler er talen \u201dWho Are The Real Radicals?\u201d Talen bliver b\u00e5de holdt af Jim Jones og den bliver nedskrevet og sendes ud i Peoples Temples nyhedsbrev i oktober 1970. Jim Jones er 40 \u00e5r, da talen bliver holdt og sekten har v\u00e6ret omkring i cirka 20 \u00e5r og den har nu opn\u00e5et over 2000 medlemmer. Det er nu blevet noget st\u00f8rre. Jim Jones er stadig meget optaget af flere sociale sp\u00f8rgsm\u00e5l omkring borgerrettigheder og social retf\u00e6rdighed. Det er han bestemt ogs\u00e5 i talen \u201dWho Are The Real Radicals?\u201d.<\/p>\n

Denne tale er markant anderledes fra den f\u00f8rn\u00e6vnte tale \u201dFaith Without Works Is Dead\u201d, som var en mere religi\u00f8s tale. Denne tale er en politisk tale med henblik p\u00e5 volden i USA. I pr\u00e6diken \u201dWho Are The Real Radicals?\u201d forklarer Jim Jones, at der i USA er en masseforvirring omkring, hvad en rigtig radikal er. I pr\u00e6diken forklarer Jim Jones ogs\u00e5, at der altid har v\u00e6ret vold i USA. Han lister blandt andet kampen mod indianerne, verdenskrigene, atombombningerne af Hiroshima og Nagasaki, annektering af Hawaii og som han kalder det de imperialistiske eventyr i Latinamerika og Flippierne. Han n\u00e6vner generelt, hvordan vold er karakteristisk for amerikanske liv. Han forklarer ogs\u00e5, hvordan denne revolution\u00e6r vold intet godt har gjort for underprivilegerede sorte, hvide eller brune i USA, men kun har gjort godt for de rige. Mod slutningen af talen, opfordrer han sine medlemmer til at v\u00e6re de rigtige radikale; \u201d(\u2026), the real radical is one who is engaged in a determined struggle to break out of the vicious cycle of violence that is part of our everyday life.\u201d[16]<\/sup><\/a><\/p>\n

Talens modtagere er de mere politiske tilh\u00e6ngere af sekten, men alle medlemmer af Peoples Temple modtager talen i dette nyhedsbrev. Mange af disse politiske tilh\u00e6ngere er politiske aktivister af alle farver, som er uenige med USA’s samfundsform og \u00f8nsker at g\u00f8re en forskel. Det er dog bekendt, at st\u00f8rstedelen af gruppens tilh\u00e6ngeres etnisk baggrund er afroamerikansk, da de er en del underprivilegerede i denne tid og har derfor brug for Jim Jones\u2019 st\u00f8tte. Talen har ogs\u00e5 b\u00e5de prim\u00e6re modtagere, der er til stede, da Jim Jones holder talen, men ogs\u00e5 sekund\u00e6re modtagere, som har muligheden for at l\u00e6se talen gennem nyhedsbrevet. Ved at bruge et nyhedsbrev, har Peoples Temple muligheden for at n\u00e5 ud til flere mennesker, som ikke er til pr\u00e6diken, da den holdes. Talen har derfor ogs\u00e5 en sekund\u00e6r afsender, da en person skriver talen ned og sender videre i dette nyhedsbrev. Den prim\u00e6re afsender er selvf\u00f8lgelig Jim Jones.<\/p>\n

Talen indledes med, at Jim Jones forklarer, hvordan der er bombninger hver dag i USA. Dette er en dramatisk \u00e5bning til en tale, men det er en \u00e5bning, der fanger enhvers opm\u00e6rksomhed gennem brugen af appelformen patos. Den sproglige stil h\u00e6lder mod h\u00f8j sproglig stil, da den indeholder en del formel sprogbrug. Tonen i denne tale er ogs\u00e5 meget opfordrende, opfordrende til forandringer, som er et tydelig karismatisk tr\u00e6k. I talen bruges der en del ord med negativ v\u00e6rdiladning. Disse ord er rettet mod USA, majoritetssamfundet. Men der er ogs\u00e5 ord med positiv v\u00e6rdiladning, men disse ord er rettet mod Jim Jones og hvad hans mening, om en rigtig radikal er. Der er igen denne klare intention, om at hans tilh\u00e6ngere skal f\u00f8lge hans mening. Han h\u00e6lder hans mening ned over hans tilh\u00e6ngere.<\/p>\n

Jim Jones fremstiller sig selv som denne revolution\u00e6r leder, som \u00f8nsker forandringer. Han udviser en form for heroisk karisma, da han stiller sig op mod majoritetssamfundet og \u00f8nsker forandringer indenfor volden i USA. Det er et emne, som mange i USA umuligt kan s\u00e6tte sig helt i mod, da de f\u00e6rreste \u00f8nsker mere vold.\u00a0 Han opfordrer ogs\u00e5 hans medlemmer til at g\u00f8re en forskel sammen i slutning. \u201dWe can bring about total racial and economic justice, and an end to war and poverty in no ther [other] manner!\u201d[17]<\/sup><\/a> S\u00e5 talen starter med en indledning, som forklarer hvor forf\u00e6rdeligt verden er og hvor han virkelig g\u00f8r brug af patos, men til slut opmuntrer han sine tilh\u00e6ngere med, at de kan skabe forandringer og en forskel, hvis de f\u00f8lger ham og hans meninger. Han udviser dette h\u00e5b for fremtiden, gennem hans meninger.<\/p>\n

Igennem tiden, er Jim Jones\u2019 direkte i hans henvendelser ogs\u00e5 blevet mere personlige end i f.eks. \u201dFaith Without Works Is Dead\u201d, hvor det kun er \u201dwe\u201d og \u201dyou\u201d der bliver brugt som direkte henvendelse. I denne tale bruges der \u201dmy friend\u201d og der bruges ogs\u00e5 stadig meget \u201dwe\u201d. Jim Jones er tydeligvis blevet mere personlig med hans tilh\u00e6ngere i l\u00f8bet af tiden og Jim Jones\u2019 \u00f8nske om en stor familie af tilh\u00e6ngere er nu endnu t\u00e6ttere p\u00e5 virkeligheden. I talen sammenligner Jim Jones volden i USA’s almindelighed med en kirseb\u00e6rt\u00e6rte. \u201cYes, violence is as common to our history as cherry pie.\u201d[18]<\/sup><\/a> Talen er en tydelig provokation mod USA\u2019s voldelig historie ved at bruge en kirseb\u00e6rt\u00e6rte som normaliteten. Jim Jones bruger ogs\u00e5 talem\u00e5den \u201dto speak with tongue in cheek\u201d[19]<\/sup><\/a>, da han referer til vold som en radikal handling.<\/p>\n

Jim Jones bruger ogs\u00e5 en del af hans baggrundsviden i talen, da han jo er f\u00f8dt i USA og har oplevet en del af volden i hverdagen. Han g\u00f8r brug af appelformen etos, for han er amerikaner, men han diskuterer emnet med appelformen logos, da han har en del viden om emnet og n\u00e6vner flere eksempler gennem hele talen for at etablere hans holdning. \u201dTo further establish our points, we can relate\u00a0(\u2026)\u201d[20]<\/sup><\/a><\/p>\n

Det er tydeligt, hvordan Jim Jones bliver mere markant og voldsom i hans pr\u00e6diker. I nedskrivningen af talen \u201dWho Are The Real Radicals?\u201d bruges der ofte udr\u00e5bstegn, som viser hvordan Jim Jones\u2019 toneleje svinger, som er med til at oprive hans tilh\u00e6ngere og deres f\u00f8lelser. Det ene \u00f8jeblik kan han tale i normalt toneleje og det andet kan der v\u00e6re r\u00e5b og skrig fra talerstolen. Jim Jones g\u00e5r igennem en gradvis forv\u00e6rring af hans mentale sundhed og et stigende stofmisbrug, som har en i\u00f8jnefaldende indflydelse p\u00e5 hans stigende paranoide og voldelig retorik. Jim Jones er overbevidst om, at verden er ved at g\u00e5 under og Peoples Temple er den eneste vej til overlevelse. Dette f\u00f8rte ham til at v\u00e6re st\u00e6rk paranoid, som ser trusler fra alle eksterne fjender.<\/p>\n

Han har samtidig med hans forv\u00e6rrende mentale sundhed og stigende stofmisbrug, opbygget en stor karismatisk sekt, hvor han er afh\u00e6ngig af tilh\u00e6ngerskarens anerkendelse. Dette f\u00f8rte derfor til en st\u00e6rk kontrol over hans tilh\u00e6ngere og en \u00f8get berettigelse til at ud\u00f8ve vold og kontrol. Disse ting er med til at f\u00f8re Jim Jones og hans tilh\u00e6ngere til Guyana.<\/p>\n

\u201dThe Death Tape\u201d<\/p>\n

Den fam\u00f8se optagelse \u201dThe Death Tape\u201d er en optagelse fra pr\u00e6diken, som Jim Jones holder for sine tilh\u00e6ngere kort f\u00f8r deres masseselvmord i Jonestown, Guyana den 18. november 1978. Optagelsen er blevet navngivet \u201dThe Death Tape\u201d af offentligheden grundet dets skr\u00e6mmende indhold. Dette er den mest kendte tale, som Jim Jones holder og den sidste, som han nogensinde holder. Denne tale udskiller sig meget fra de ovenst\u00e5ende pr\u00e6diker, for der er en del samtale elementer i den, hvor Jim Jones f\u00f8rer samtaler med en kvinde ved navn Christine Miller og andre ukendte personer fra Peoples Temple. Dette er en tale helt for sig selv, da det er tydeligt at m\u00e6rke, at Jim Jones\u2019 verden er ved at smelte helt for ham. Hans sprog er det mest forvirrende og flyvsk, det nogensinde har v\u00e6ret.<\/p>\n

I talen fort\u00e6ller Jim Jones, hvordan han har k\u00e6mpet for hans tilh\u00e6ngere og deres mulighed for det gode liv. I talen g\u00f8r han en stor indsats for at vise, hvor stor en skam de medlemmer, som har forladt sekten, er og hvor meget de har forr\u00e5dt ham og de andre tilh\u00e6ngere. Han fort\u00e6ller dem, hvordan regeringen ville dr\u00e6be og torture tilh\u00e6ngerne og deres b\u00f8rn, hvis de ikke lader sig d\u00f8. Han fors\u00f8ger at overbevise dem, hvordan d\u00f8den vil v\u00e6re en befrielse fra en ond og korrupt verden, som er imod dem. Talens modtagere er de 909 tilh\u00e6ngere, som er minutter fra at deltage i dette masseselvmord.<\/p>\n

Igen, er denne tale domineret af, at Jim Jones er i en presset situation. Tonen i talen er voldsom, meget skyndende og en del aggressiv. Den sproglige stil i talen er p\u00e5 et normalt niveau og h\u00e6lder mod lav stil. Der er b\u00e5de ord med negativ v\u00e6rdiladning og ord med positiv v\u00e6rdiladning. De ord med negativ v\u00e6rdiladning, er de ord der bruges i sammenh\u00e6ng med de medlemmer, der har forladt sekten og mod regeringen. Ordene med positiv v\u00e6rdiladning bruges, n\u00e5r Jim Jones udtaler sig omkring d\u00f8den og hvordan d\u00f8den er sektens vej mod befrielse. Dette giver god mening, da Jim Jones\u2019 intention med talen er at overtale hans tilh\u00e6ngere til, at blive en del af dette masseselvmord. Jim Jones har gennem tiden opbygget denne rolle som en st\u00e6rk autoritet, som er i stand til at overbevise sine tilh\u00e6ngere, at han ved bedst, n\u00e5r det kommer til at tage beslutninger.<\/p>\n

Som ogs\u00e5 n\u00e6vnt f\u00f8r, s\u00e5 er Jim Jones i en spiral ned af, grundet hans mentale sundhed og stigende stofmisbrug. Det har en tydelig indflydelse p\u00e5 hans retorik. Igennem hele talen, er der adskillige gentagelser, men dette er ikke et retorisk virkemiddel hver gang. Det er tydeligt, at Jim Jones er i en psykisk ustabil situation og er st\u00e6rkt p\u00e5virket af euforiserende stoffer, for hans ord flyver rundt. \u201cWhat is it? \u2026Did what? \u2026 Hard. It\u2019s hard, it\u2019s hard\u2026 only first, only at first is it hard. It\u2019s hard only at first.\u201d[21]<\/sup><\/a> Dette g\u00f8r Jim Jones\u2019 tale endnu mere besv\u00e6rlig at l\u00e6se, men n\u00e5r man h\u00f8rer selve optagelsen, s\u00e5 kan man fornemme Jim Jones\u2019 forvirrende sprog og der er flere ord, som er sv\u00e6re at tyde og uforst\u00e5elige. Det kan ogs\u00e5 h\u00f8res p\u00e5 optagelsen, at Jonestown er fyldt med kaos. Der er r\u00e5b og skrig fra alle parter og Jim Jones bruger gentagelser for at skabe ro over hans tilh\u00e6ngere; \u201d\u2026 hold it, hold it, hold it, hold it\u2026\u201d[22]<\/sup><\/a><\/p>\n

De direkte henvendelser er blevet endnu mere personlige, end de var i starten i talen \u201dFaith Without Works Is Dead\u201d. I talen \u201dThe Death Tape\u201d bruger han ord som \u201dmy people\u201d, \u201dyou\u201d, \u201cwe\u201d, \u201csisters\u201d, \u201cmy children\u201d og \u201cour innocent babies\u201d. Det er tydeligt, at Jim Jones har opn\u00e5et denne familie af tilh\u00e6ngere, som f\u00f8lger hvert hans ord og ser ham som en profet. Igennem talen, siger Jim Jones ogs\u00e5 flere gange, at han er en profet og taler som en profet til dem. \u201dI\u2019m speaking here not as the administrator, I\u2019m speaking as a prophet today\u2026\u201d[23]<\/sup><\/a> Han bruger profetisk karisma til at f\u00e5 hans tilh\u00e6ngere til at f\u00f8lge buddet om masseselvmord, som en slags guddommeligt bud, s\u00e5 de f\u00f8ler sig endnu mere presset at gennemf\u00f8re det. Jim Jones fors\u00f8ger ogs\u00e5 at opretholde denne heroisk karisma, da han fort\u00e6ller, hvor meget han har ofret sig for sine tilh\u00e6ngere og hvordan han har k\u00e6mpet for dem. \u201dI tried to give it to you. I\u2019ve laid down my life, practically, I\u2019ve practically died every day to give you peace \u2026 and you still not have any peace.\u201d[24]<\/sup><\/a> Han fors\u00f8ger at f\u00e5 denne sidste anerkendelse af hans tilh\u00e6ngere, s\u00e5 de vil udf\u00f8re dette masseselvmord.<\/p>\n

Igennem talen bruger Jim Jones brug af appelformen patos. Han g\u00f8r brug af patos, da han appellerer til tilh\u00e6ngernes f\u00f8lelser ved at beskrive den verden, som de lever i, som ondskabsfuld og korrupt. \u201dWe win, we win when we go down.\u201d[25]<\/sup><\/a> Han fors\u00f8ger at overbevise dem, at hvis de beg\u00e5r selvmord, s\u00e5 vinder de. Hvis de lader regeringen finde dem, s\u00e5 taber de. Han n\u00e6vner ogs\u00e5 gentagende gange k\u00e6rlighed og hans k\u00e6rlighed til hans tilh\u00e6ngere. Det skaber en f\u00f8lelse af f\u00e6llesskab og samh\u00f8righed blandt hans tilh\u00e6ngere. Han fors\u00f8ger blandt andet ogs\u00e5 at g\u00f8re brug af appelformen logos. Men de informationer, som han giver hans tilh\u00e6ngere, er ikke sande. Han fort\u00e6ller hans tilh\u00e6ngere, at regeringen er efter dem og at de vil dr\u00e6be og torture dem, hvis de finder dem. Dette er ikke en sand information.<\/p>\n

Gennem Jim Jones\u2019 taler er det signifikant, at Jim Jones \u00f8nsker noget st\u00f8rre. Han \u00f8nsker at skabe et kollektivt samfund, hvor hans tilh\u00e6ngere deler alt, arbejder sammen og tager f\u00e6lles beslutninger. Han opn\u00e5r dette gennem hans taler, hvor han fanger folks interesser og finder hans vej ind i deres liv. Han udnytter de sociale og politiske problemer, som der er i USA i 60\u2019erne og 70\u2019erne. Det g\u00f8r han for at skabe en f\u00f8lelse af f\u00e6llesskab og form\u00e5l blandt hans tilh\u00e6ngere. Det er ogs\u00e5 bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt gennem Jim Jones\u2019 taler, at han er en tydelig karismatisk leder med en stor taleevne. Han form\u00e5r som karismatisk leder at samle en stor gruppe tilh\u00e6ngere og lede dem. Jim Jones’ evne til at opn\u00e5 en dedikeret f\u00f8lger skare er baseret p\u00e5 en kombination af hans karismatiske personlighed, hans fokus p\u00e5 social retf\u00e6rdighed og samfundstjeneste gennem hans pr\u00e6dikener, og hans brug af kontrol- og manipulationsteknikker, som isolation, trusler og bel\u00f8nninger, for at opretholde sin magt over sine tilh\u00e6ngere.<\/p>\n

Diskussion<\/strong><\/p>\n

Peoples Temple har siden grundl\u00e6gningen af bev\u00e6gelsen haft en gradvis stigning i antallet af tilh\u00e6ngere. Men hvordan form\u00e5r Jim Jones at opn\u00e5 over flere tusinde tilh\u00e6ngere til hans bev\u00e6gelse? I perioden fra 1950\u2019erne til slutningen af 1970\u2019erne, hvor Peoples Temple eksisterer, er der flere problemer i den amerikanske samfundsform, som har flere faktorer til, at Peoples Temple f\u00e5r s\u00e5 mange f\u00f8lgere.<\/p>\n

Peoples Temple bliver dannet under h\u00f8jdepunkterne af borgerrettighedsbev\u00e6gelsen i USA. Borgerrettighedsbev\u00e6gelsen k\u00e6mper for afroamerikanernes lige rettigheder som hvide amerikanske statsborgere. Borgerrettighedsbev\u00e6gelsen k\u00e6mper ogs\u00e5 imod racem\u00e6ssig diskrimination. Dette k\u00e6mper Jim Jones ogs\u00e5 mod. Jim Jones udtrykker flere gange hans accept for alle racer, is\u00e6r m\u00f8rke mennesker. Jim Jones adopterer flere b\u00f8rn med hans kone, Marceline Baldwin. De er det f\u00f8rste hvide par til at adoptere en sort dreng i 1959. Jim Jones refererer til hans familie som \u201dthe rainbow family\u201d. Derfor finder mange afroamerikanske borgere en form for tryghed hos Peoples Temple i en kaotisk tid. De finder et f\u00e6llesskab af mennesker, som mener det samme som dem.<\/p>\n

Peoples Temple har et rehabiliteringscenter for misbrugere, et bosted for hjeml\u00f8se, en gratis l\u00e6geklinik og en t\u00f8jindsamling til de fattige. Man kan diskutere, at Jim Jones giver en udsat gruppe af borgere, hvad de mangler for at leve og modtager dermed deres anerkendelse til ham som leder. Det er muligt at diskutere, at han tager udnyttelse af nogle mennesker, der er desperate, for at opn\u00e5 hans egen bev\u00e6gelse. Peoples Temple appellerer is\u00e6r til minoritetsgrupper og samfundets udst\u00f8dte. Peoples Temple udfylder de huller, som den frav\u00e6rende velf\u00e6rdsstat i USA efterlader. Jim Jones tilbyder en form for social st\u00f8tte.<\/p>\n

(\u2026) hans hovedfokus \u2013 det, som han sagde, Peoples Temple stod for \u2013 var at fodre de sultne, kl\u00e6de de n\u00f8gne p\u00e5 og inspirere til en\u00a0verdensorden, hvor alle har v\u00e6rdighed og muligheder. Det var meningen, at\u00a0Peoples Temple skulle v\u00e6re et lysende eksempel, og s\u00e5 var det tanken, at resten af verden i sidste ende ville t\u00e6nke\u00a0‘det er vi n\u00f8dt til at kopiere’.[26]<\/sup><\/a><\/p><\/blockquote>\n

Jim Jones inspirerer folk til at g\u00f8re en forskel, sammen i et stort f\u00e6llesskab. Det f\u00e6llesskab, som han skulle v\u00e6re leder for. Han hj\u00e6lper folk, der sidder fast i den generelle samfundsstruktur i USA. Han fokuserer mere p\u00e5 at appellere p\u00e5 en afgr\u00e6nset m\u00e5lgruppe, som er et karismatisk tr\u00e6k.<\/p>\n

Mange amerikanske borgere f\u00f8ler en voksende bekymring for blandt andet atomkrig, grundet Vietnamkrigen i perioden 1955 – 1975. Det g\u00f8r Jim Jones ogs\u00e5. Peoples Temple flytter fra Indianapolis til Californien i tidlig 1960\u2019erne, da Jim Jones har l\u00e6st i en artikel, at Californien er sikre end Indianapolis, hvis der opst\u00e5r en begivenhed af atomkatastrofe. Jim Jones varsler og advarer hans tilh\u00e6ngere om et atomangreb den 15. juli 1967. Dette atomangreb kom ikke. Til dette ville man kunne diskutere Jim Jones\u2019 voksende stofmisbrug og d\u00e5rlige mentale sundhed. Det var ikke kun atomkrig, som han frygtede. Derfor er det muligt, at Jim Jones eventuelt har udviklet en paranoid psykose, hvor han frygter flere ting. Paranoid psykose eller ej, s\u00e5 appellerer Jim Jones til disse mennesker, der bekymrer sig over disse problemer og giver dem en stemme i et stort f\u00e6llesskab.<\/p>\n

Det er dog ogs\u00e5 umuligt at komme udenom, at Jim Jones er en karismatisk leder i h\u00f8j grad. Jim Jones har sine taleevner p\u00e5 plads. Han holder taler, hvor han fanger enhver lytters interesse. \u201dDet var ikke fordi, at de alle sammen havde pr\u00e6cis det samme grundlag for at lade sig hverve\u00a0\u2013 men Jones var ekspert i at v\u00e6re \u00e9n ting for et segment af sine f\u00f8lgere, og noget helt andet\u00a0for et andet segment.\u201d[27]<\/sup><\/a> S\u00e5 gennem hans forskellige taler, opn\u00e5r Jim Jones hans anerkendelse fra sine tilh\u00e6ngere. Den anerkendelse, som en karismatisk leder skal have og er afh\u00e6ngig af, for at kunne lede st\u00f8rre grupper. Jim Jones\u2019 taler er ogs\u00e5 en del revolution\u00e6re i en tid, hvor der er brug for forandringer. Dette er ogs\u00e5 grunden til, at flere folk bliver en del af Peoples Temple, grundet det er en tid, hvor mange k\u00e6mper for forandringer og hvis de vil opn\u00e5 disse forandringer, m\u00e5 de blive en del af noget st\u00f8rre. Peoples Temple er f\u00e6llesskabet, der \u00f8nsker disse forandringer sammen og k\u00e6mper for dem sammen. Peoples Temple starter ud som en bev\u00e6gelse med en god vision.<\/p>\n

Han opbyggede det her omd\u00f8mme \u2013 som han i sidste ende brugte til at ruinere og dr\u00e6be s\u00e5 mange mennesker \u2013 ved at udrette helt fantastiske ting. Hvis Jim Jones var blevet k\u00f8rt ned og dr\u00e6bt et sted sidst i 1950’erne, ville han blive husket\u00a0i dag som en af de helt store ledere og fork\u00e6mpere\u00a0i den tidlige kamp for borgerrettigheder (\u2026)[28]<\/sup><\/a><\/p><\/blockquote>\n

Flere mener, at Jim Jones havde evnen til at g\u00f8re store ting, men i stedet for g\u00e5r magten ham til hovedet, da han forvandler en positiv ting til noget ganske forf\u00e6rdeligt. Der er flere forhold i det amerikanske samfund, som har kunne medvirke til at, Jim Jones og Peoples Temple form\u00e5r at opn\u00e5 deres store m\u00e6ngde af tilh\u00e6ngere. Dette er b\u00e5de en bekymring om atomkrig, vietnamkrigen, borrettighedsbev\u00e6gelsen, frav\u00e6r af velf\u00e6rdsstaten og delte meninger om den generelle samfundsstruktur.<\/p>\n

Vurdering<\/strong><\/p>\n

Den 18. november 2023 er det 45 \u00e5r siden, at over 900 b\u00e5de voksne og b\u00f8rn d\u00f8de i Jonestown under ledelsen af Jim Jones. Men hvordan kan det v\u00e6re, at Peoples Temple og den store tragedie i Peoples Temple, stadig virker fascinerende og appellerende p\u00e5 folk?<\/p>\n

Artiklen \u201cJonestown: 13 Things You Should Know About Cult Massacre\u201d p\u00e5 Rolling Stone starter ud med s\u00e6tningen; \u201cUntil the september\u00a011th attacks, the tragedy in Jonestown on November 18th, 1978\u00a0represented the largest number of American civilian casualties\u00a0in a single non-natural event.\u201d[29]<\/sup><\/a> Dette er en indledende s\u00e6tning, som fanger en l\u00e6sers opm\u00e6rksomhed, grundet Peoples Temple er en del af den amerikanske historie og har haft en dybdeg\u00e5ende indvirkning p\u00e5 USA\u2019s kollektive hukommelse. For det f\u00f8rste er dette noget, som mange mennesker er nysgerrig i, nemlig historie. USA er et stort og globaliseret land, hvis historie ogs\u00e5 ofte g\u00e5r udover landets egne gr\u00e6nser. Flere over hele verden har h\u00f8rt om Jonestown og den karismatiske leder, Jim Jones.<\/p>\n

Flere har ogs\u00e5 h\u00f8rt om Peoples Temple, grundet popul\u00e6rkulturen. Historien om Jonestown har v\u00e6ret en del gange igennem popul\u00e6rkulturen. Der findes popul\u00e6rkulturselementer af Jonestown gennem utallige dokumentar, serier, b\u00f8ger og diverse podcasts. Der findes p\u00e5 streamingtjenesten Viaplay, som er tilg\u00e6ngelig i mere end 15 lande, dokumentarserien \u201dJonestown: Terror in the Jungle\u201d med fire episoder omhandlende Peoples Temple fra start til slut. Flere af de overlevende fra Jonestown har ogs\u00e5 v\u00e6ret ude med deres version af historien gennem b\u00f8ger, interviews og v\u00e6ret g\u00e6ster i diverse podcasts. Laura Johnston Kohl, der har skrevet bogen \u201dJonestown Survivor\u201d, har v\u00e6ret med i podcasten \u201dThe Timo Show\u201d, hvor hun er g\u00e6st i podcasten og fort\u00e6ller sin historie. Laura Johnston Kohl har ogs\u00e5 deltaget i utallige interviews ang\u00e5ende Jonestown i f.eks. dokumentaren \u201dJonestown: The Life & Death of Peoples Temple\u201d. Grundet denne popul\u00e6rkultur, har historien om Jonestown v\u00e6ret nem at sprede og dele med mennesker rundt omkring hele verden.<\/p>\n

For det andet synes mange ogs\u00e5, at Jonestown og sekter generelt, er sp\u00e6ndende, grundet, at det virker s\u00e5 fjern fra den almindelig hverdag. Hvordan kunne en velment bev\u00e6gelse som Peoples Temple ende s\u00e5 skr\u00e6kkeligt? I Rolling Stone – artiklen st\u00e5r nogle af de mest abnorme fakta fra Peoples Temple, da dette fanger en l\u00e6sers opm\u00e6rksomhed, grundet nysgerrighed for blandet andet historie, men ogs\u00e5 ting, som forundrer en som l\u00e6ser. Der n\u00e6vnes i artiklen blandt andet; \u201cJim Jones Claimed He Was the Only Heterosexual on Earth\u201d[30]<\/sup><\/a>, \u201cThe Peoples Temple Had a Pet Chimpanzee Named Mr. Muggs\u201d[31]<\/sup><\/a> og \u201cAn Elderly Woman Slept Through the Whole Ordeal\u201d[32]<\/sup><\/a>. Disse overskrifter er emner, som ligger s\u00e5 fjern fra en ordin\u00e6r persons hverdag og derfor fanger ens \u00f8je, da de virker s\u00e5 urealistiske.<\/p>\n

For det tredje, kan Peoples Temple stadig virke appellerende, grundet dens relevans for nutidens samfund. Peoples Temples budskab om lighed og social retf\u00e6rdighed appellerede til mange mennesker i 1970’erne, og dens budskab om samfundsm\u00e6ssig og politisk aktivisme kan stadig tale til folk i dagens samfund. Borgerrettighedsbev\u00e6gelsen, som Jim Jones fulgte, findes stadig i dag. Man ser det blandt andet i organisationen \u201dBlack Lives Matter\u201d, hvordan der stadig k\u00e6mpes for lige rettigheder for afroamerikanske borgere. I Rolling Stone er der ogs\u00e5 et tekststykke omkring; \u201cThe Peoples Temple Members Were a Racially-Mixed Family Dedicated to Improving the World\u201d.[33]<\/sup><\/a> Tekststykket omhandler, hvordan Peoples Temple ikke bare var en sekt, hvor medlemmerne blindt viede deres troskab til en mand, men at det var en st\u00f8rre ting. Peoples Temple var et stort blandet f\u00e6llesskab med forskellige racem\u00e6ssige og aldersm\u00e6ssige medlemmer. Flere medlemmer s\u00e5 Peoples Temple som en stor familie.<\/p>\n

Det kan virke inspirerende for folk i dag, hvordan sektens medlemmer var villige til at ofre alt for deres medmedlemmer og specielt den karismatiske leder, Jim Jones, selvom deres handlinger endte tragisk. Den karismatiske leder, Jim Jones, kan stadig dagen i dag virke magnetisk og dragende, selvom han f\u00f8rte sine folk mod d\u00f8den. Folk i dag drages stadig mod karismatisk ledere, da de fleste har, som Jim Jones, deres taleevner i orden og er overbevisende p\u00e5 en helt speciel m\u00e5de. Karismatiske ledere i denne tid er blandt andet Barack Obama, Kim Jong-un og den danske Ruth Evensen fra Faderhuset. Disse karismatiske ledere viser, hvordan man i nyere tid stadig drages mod karismatiske ledere.<\/p>\n

Peoples Temple er stadig fascinerende af flere grunde. Det kan v\u00e6re grundet det historiske perspektiv og sektens relevans for nutidens samfund, som har mulighed for at motivere folk til at g\u00f8re en forskel og eventuelt unders\u00f8ge Peoples Temples historie n\u00e6rmere. Men samtidig er Peoples Temple ogs\u00e5 en p\u00e5mindelse om, hvilke farer der er ved en sekt, en magtfuld leder og ekstremisme. Peoples Temple har blandt andet ogs\u00e5 f\u00f8dt udtrykket \u201ddrinking the Kool – Aid\u201d, som henviser til dem, der blindt f\u00f8lger noget. Mange af de overlevende, som der st\u00e5r frem med deres historier, \u00f8nsker ogs\u00e5, at nutidens folk l\u00e6rer af deres fejl og at en situation som denne aldrig vil lade sig g\u00f8re igen.<\/p>\n

Konklusion<\/strong><\/p>\n

Peoples Temple var en religi\u00f8s bev\u00e6gelse der blev grundlagt i 1954 af Jim Jones. Den religi\u00f8se bev\u00e6gelse udviklede sig gennem tiden til at v\u00e6re en sekt. Peoples Temple havde klare sektariske tr\u00e6k, s\u00e5som at Peoples Temple levede i et t\u00e6tknyttet samfund sammen, tog ud med busser for at missionere og de troede, at Jim Jones og Peoples Temple var vejen til sandheden og frelsen. Sektens leder, Jim Jones, havde ogs\u00e5 en totalit\u00e6re kontrol over medlemmernes liv. Jim Jones form\u00e5r at opn\u00e5 denne totalit\u00e6re kontrol over hans tilh\u00e6ngere, grundet hans magnetiske, karismatiske styreform. Peoples Temples medlemmer s\u00e5 ham som en leder med en speciel, personlig udstr\u00e5ling, intellektuelle evner samt overnaturlige kr\u00e6fter, grundet hans iscenesatte helbredelser.<\/p>\n

Som karismatisk leder, havde Jim Jones ogs\u00e5 hans taleevne og retorik p\u00e5 plads. Jim Jones holdt gennem hans tid som leder af Peoples Temple utallige taler og pr\u00e6dikener. I flere af Jim Jones\u2019 taler er det tydeligt at se, hvordan han har evnen til at overtale hans tilh\u00e6ngere, selvom nogle af hans tilh\u00e6ngere var mere politiske eller religi\u00f8se. I Jim Jones\u2019 sidste tale \u201dThe Death Tape\u201d, ser man hvordan Jim Jones har opbygget hans tilh\u00e6ngeres tillid, da han overbeviser dem, at d\u00f8den er den eneste l\u00f8sning p\u00e5 deres problemer og at kollektivt selvmord er den eneste udvej. Hans evne til at manipulere og kontrollere hans tilh\u00e6ngere er en afg\u00f8rende faktor i deres beslutning om at beg\u00e5 kollektivt selvmord, samt andre beslutninger gennem Peoples Temples tid.<\/p>\n

Men selvom Peoples Temple endte tragisk i Jonestown, s\u00e5 startede det som en god ting. Peoples Temple tiltr\u00e6kkede mange f\u00f8lgere, grundet den politiske og sociale uro i USA p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt i 1960\u2019erne og 1970\u2019erne. Peoples Temple k\u00e6mpede mod racisme og social ulighed, samt bev\u00e6gelsen tilb\u00f8d et alternativt samfund med fokus p\u00e5 social retf\u00e6rdighed og ligestilling, specielt for afroamerikanerne. Jim Jones tilb\u00f8d de udsatte og fattige et f\u00e6llesskab med de ressourcer, som der manglede i den frav\u00e6rende velf\u00e6rdsstat. Sk\u00f8nt det er over 40 \u00e5r siden, at tragedien i Jonestown skete, s\u00e5 er bev\u00e6gelsen stadig appellerende og fascinerende for folk i dag, grundet fascinationen med Jim Jones\u2019 karismatiske lederskab, samt hans evne til at manipulere og kontrollere hans tilh\u00e6ngere. Folk i dag fascineres og drages stadig af karismatiske ledere. Fascinationen skyldes ogs\u00e5 uforst\u00e5enheden over, hvordan s\u00e5dan en tragedie kunne ske og hvordan s\u00e5 mange mennesker indgik i denne massed\u00f8d.<\/p>\n

Kilde- og litteraturliste<\/strong><\/p>\n

\n

BBC, California Historical Society.\u00a0Jim Jones speaks to a crowd of followers\u00a0[Fotografi]. The Guardian. https:\/\/www.theguardian.com\/tv-and-radio\/2020\/jan\/07\/tv-tonight-a-deeply-disturbing-account-of-the-jonestown-massacre<\/a><\/p>\n

Born, Asmund. & Fuglsang, Martin. (1996). I fremtiden kan alle v\u00e6re karismatiske – ogs\u00e5 ledere.IOA-\u00e5rbog.<\/p>\n

Brix Curtis, C\u00e6cilie . & Borup, Maria. (2016). Max Weber – autoritet og karisma.\u00a0Religionsl\u00e6rerforeningen for Gymnasieskolerne og HF, (3).<\/p>\n

Bruun, Hans Henrik. (s.d.). Max Weber. I:\u00a0Den Store Danske. https:\/\/denstoredanske.lex.dk\/Max_Weber_-_tysk_sociolog<\/a><\/p>\n

Br\u00f8ndal, J\u00f8rn. (s.d.). Borgerrettighedsbev\u00e6gelsen. I:\u00a0Den Store Danske. https:\/\/denstoredanske.lex.dk\/Borgerrettighedsbev%C3%A6gelsen<\/a><\/p>\n

Chiu, David. (2020, 29. Maj). Jonestown: 13 Things You Should Know About Cult Massacre.\u00a0Rolling Stone. https:\/\/www.rollingstone.com\/feature\/jonestown-13-things-you-should-know-about-cult-massacre-121974\/<\/a><\/p>\n

Datta, Kellen. (s.d.).\u00a0The Effects of Segregation and Racism in 20th Century America On the Growth of Peoples Temple.Alternative Considerations of Jonestown & Peoples Temple. https:\/\/jonestown.sdsu.edu\/?page_id=61490<\/a><\/p>\n

Ferranti, Seth. (2017, 12. April). Karismatisk folkeforf\u00f8rer og morderisk kultleder: Historien om Jim Jones. I:\u00a0Vice. https:\/\/www.vice.com\/da\/article\/ezw344\/how-jim-jones-went-from-civil-rights-leader-to-cult-murderer<\/a><\/p>\n

Johnston Kohl, Laura. (2010).\u00a0Jonestown survivor: an insider’s look. iUniverse.<\/p>\n

Jones, Jim (1956, December). \u201cFaith Without Works Is Dead\u201d. https:\/\/jonestown.sdsu.edu\/?page_id=112727<\/a><\/p>\n

Jones, Jim. (1978, 18. November). \u201dThe Death Tape\u201d. https:\/\/jonestown.sdsu.edu\/?page_id=29081<\/a>.<\/p>\n

Jones, Jim. (1970, Oktober). \u201dWho Are The Real Radicals?\u201d. https:\/\/jonestown.sdsu.edu\/?page_id=14096<\/a><\/p>\n

Juhre, Richard. & Saunte, Madeleine. (s.d.). Vietnamkrigen. I:\u00a0Faktalink. https:\/\/faktalink.dk\/titelliste\/vietnamkrigen<\/a><\/p>\n

Le Moigne, Jannie. (s.d.). 4 karismatiske ledere inden for politik og religion. I:\u00a0Religion.dk.https:\/\/www.religion.dk\/religion-og-ideologiske-vaerdier\/4-karismatiske-ledere<\/a><\/p>\n

Lykke-Kjeldsen, Carsten., Pedersen, Bodil Junker., Markvad Rask, Tine., Overlund Roost, Tine. & Wagner, Hans. (2017).\u00a0Begrebsn\u00f8glen til religion\u00a0(2. udg.). Systime.<\/p>\n

Nielsen, Jacob Vrist. (2011). Hvad er forskellen p\u00e5 en kult og en sekt? I:\u00a0Religion.dk. https:\/\/www.religion.dk\/viden\/hvad-er-forskellen-p%C3%A5-en-kult-og-en-sekt<\/a> (13\/3)<\/p>\n

Popul\u00e6rkultur. (s.d.). Den Danske Ordbog. https:\/\/ordnet.dk\/ddo\/ordbog?query=popul%C3%A6rkultur<\/a><\/p>\n

Stein, Emma. (s.d.).\u00a0Jim Jones and The History of the Peoples Temple\u00a0[Hjemmeside]. Weebly. https:\/\/62498008.weebly.com<\/a><\/p>\n

Tybjerg, Tove. (1993). Charisma-begrebet hos Max Weber.\u00a0Dansk-norsk tidsskrift for religionshistoriske studier, (20).<\/p>\n<\/div>\n

Notes<\/strong><\/p>\n

[1]<\/sup><\/a> Jones, Jim. (1978, 18. November). \u201dThe Death Tape\u201d.<\/em><\/p>\n

[2]<\/sup><\/a> Nielsen, Jacob Vrist. (2011). Hvad er forskellen p\u00e5 en kult og en sekt?<\/p>\n

[3]<\/sup><\/a> Nielsen.<\/p>\n

[4]<\/sup><\/a> Nielsen.<\/p>\n

[5]<\/sup><\/a> Brix Curtis, C\u00e6cilie & Borup, Maria. (2016). Max Weber – autoritet og karisma.<\/p>\n

[6]<\/sup><\/a> Brix Curtis & Borup.<\/p>\n

[7]<\/sup><\/a> Brix Curtis & Borup.<\/p>\n

[8]<\/sup><\/a> Brix Curtis & Borup.<\/p>\n

[9]<\/sup><\/a> Lykke-Kjeldsen, Carsten., Pedersen, Bodil Junker., Markvad Rask, Tine., Overlund Roost, Tine. & Wagner, Hans. (2017).\u00a0Begrebsn\u00f8glen til religion<\/em>.<\/p>\n

[10]<\/sup><\/a> Jones, Jim (1956, December). \u201cFaith Without Works Is Dead\u201d.<\/em><\/p>\n

[11]<\/sup><\/a> Jones, \u201cFaith\u201d.<\/p>\n

[12]<\/sup><\/a> Jones, \u201cFaith\u201d.<\/p>\n

[13]<\/sup><\/a> Jones, \u201cFaith\u201d.<\/p>\n

[14]<\/sup><\/a> Jones, \u201cFaith\u201d.<\/p>\n

[15]<\/sup><\/a> Jones, \u201cFaith\u201d.<\/p>\n

[16]<\/sup><\/a> Jones, Jim. (1970, October). \u201dWho Are The Real Radicals?\u201d<\/p>\n

[17]<\/sup><\/a> Jones, \u201cRadicals\u201d.<\/p>\n

[18]<\/sup><\/a> Jones, \u201cRadicals\u201d.<\/p>\n

[19]<\/sup><\/a> Jones, \u201cRadicals\u201d.<\/p>\n

[20]<\/sup><\/a> Jones, \u201cRadicals\u201d.<\/p>\n

[21]<\/sup><\/a> Jones. \u201cDeath Tape\u201d.<\/p>\n

[22]<\/sup><\/a> Jones. \u201cDeath Tape\u201d.<\/p>\n

[23]<\/sup><\/a> Jones. \u201cDeath Tape\u201d.<\/p>\n

[24]<\/sup><\/a> Jones. \u201cDeath Tape\u201d.<\/p>\n

[25]<\/sup><\/a> Jones. \u201cDeath Tape\u201d.<\/p>\n

[26]<\/sup><\/a> Ferranti, Seth. (2017, 12. April). Karismatisk folkeforf\u00f8rer og morderisk kultleder: Historien om Jim Jones<\/em>. I:\u00a0Vice.<\/p>\n

[27]<\/sup><\/a> Ferranti.<\/p>\n

[28]<\/sup><\/a> Ferranti.<\/p>\n

[29]<\/sup><\/a> Chiu, David. (2020, 29. Maj). Jonestown: 13 Things You Should Know About Cult Massacre.<\/em>\u00a0Rolling Stone.<\/p>\n

[30]<\/sup><\/a> Chiu.<\/p>\n

[31]<\/sup><\/a> Chiu.<\/p>\n

[32]<\/sup><\/a> Chiu.<\/p>\n

[33]<\/sup><\/a> Chiu.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I f\u00f8lgende studieretningsprojekt unders\u00f8ges, hvordan Jim Jones form\u00e5r at opn\u00e5 den dedikeret f\u00f8lgerskare, som han gjorde. Opgavens form\u00e5l er at unders\u00f8ge Jim Jones som karismatisk leder, samt hvordan hans retoriske evner udvikler sig gennem tiden. F\u00f8rst i opgaven, vil der redeg\u00f8res for Peoples Temple som en sekt, samt Max Webers teori om karisma. Herefter vil […]<\/p>\n","protected":false},"author":8,"featured_media":0,"parent":123916,"menu_order":8,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"class_list":["post-124287","page","type-page","status-publish","hentry"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jonestown.sdsu.edu\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/124287","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jonestown.sdsu.edu\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/jonestown.sdsu.edu\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jonestown.sdsu.edu\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/8"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jonestown.sdsu.edu\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=124287"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/jonestown.sdsu.edu\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/124287\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":124634,"href":"https:\/\/jonestown.sdsu.edu\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/124287\/revisions\/124634"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jonestown.sdsu.edu\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/123916"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jonestown.sdsu.edu\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=124287"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}